En egyptisk mau – den ideelle indekat
Overvejer du at anskaffe dig en kat, så bør du måske læse lidt op på en egyptisk mau. Denne smukke og rolige kat trives godt som indekat, og den er god til at tilpasse sig sine omgivelser. Katten er med sit rolige og afbalancerede sind en god og kærlig ven af hele familien – også de små. Denne kat er ideel at holde i hus eller lejlighed, når blot den tilses korrekt, og dagligt aktiveres både fysisk og mentalt. Denne aktivitet kan den som regel selv varetage, dit job er blot at stille remedierne til rådighed.
Katten – det selvstændige kæledyr
Katte er egenrådige og selvstændige af natur, hvilket gør dem nemme at have. En kat har ikke brug for gåture flere gange dagligt, og den skal ikke underholdes uafbrudt. De fleste katte har det glimrende i eget selskab, og klarer fint at være alene hjemme, når det er nødvendigt. En ren kattebakke, nogle klatremøbler, mad og legetøj, så er kattens behov dækket ind. En egyptisk mau er ingen undtagelse hertil – det er en observerende kat, der på intelligent vis finder ud af at tilpasse sig sit miljø. Katten er rolig af temperament, nysgerrig og selvsikker af natur.
En dejlig kat til hele familien
Denne katterace vil ofte knytte sig mest til en eller to personer, men kan sagtens fungere med og i en stor familie. Den egyptiske Mau er desuden god med andre dyr, og kan tilvænnes at bo og trives med både hund og andre katte. Hvis denne kat er indkøbt som en tilføjelse til et allerede eksisterende dyrehold, så vil det være en god idé at læse op på, hvordan sammensætter man katte, inden projektet sættes i værk. Katte er følsomme dyr – også de rolige. En egyptisk mau er en skøn kat. Den er smuk og elegant, og den er lækker i pels og farve. Denne katterace er kendt for sin korte, silkebløde pels, som stort set ikke fælder – den kommer derfor med meget lidt vedligehold, modsat de mere langhårede racer.