Guide: Sådan får du råd til udbetalingen på dit hus
Der er mange omkostninger forbundet med at investere i fast ejendom. Først og fremmest er der alle låneomkostningerne, som løber op i store summer, når du skal finansiere boligen. Før du kan få bevilget et lån, så er det dog væsentligt, at du har sparet penge op til udbetalingen. Her får du en række gode råd.
Du bør begynde at spare op i god tid
Hvis du vil have råd til udbetalingen på det nye hus, så er det en god idé at påbegynde din opsparing i god tid, så du ikke ender med at skulle spare meget op, et par måneder før du skal til møde med banken angående et lån til din nye bolig. Samtidig er det en god idé at sætte et mål for din opsparing, før du går i gang.
Det er nemmere at forblive motiveret, hvis du sætter dig et mål. Motivationen stiger desuden, hvis der er et mål i sigte – og det er årsagen til, at du bør sætte dig et mål. Eksempelvis kan du starte med at vurdere, hvor meget du geren vil spare op, og hvor lang tid du ønsker at bruge på det, så du er sikker på, at du rent faktisk når dit mål.
På den måde kan du hurtigt regne ud, hvor mange penge du skal lægge til side på månedlig basis, hvis du vil opnå dit mål inden for en bestemt tidshorisont. Samtidig giver det dig mulighed for at vurdere, hvorvidt det overhovedet er realistisk at nå dit mål inden for en overskuelig fremtid, eller om der går længere tid end først antaget.
Opret en konto specifikt til din opsparing
Når du går i gang med at spare op til udbetalingen på din bolig, så er det en god idé at oprette en særskilt konto, som har det ene formål. Det kalder man for en opsparingskonto. Det er en god idé at oprette en konto med din opsparing på, da det giver dig mulighed for at holde motivationen.
Samtidig får du samvittighedskvaler, hvis du tager penge fra kontoen, da du hele tiden bliver mindet om, hvad dit formål med opsparingen er. Du vil derfor få sværere ved at tage penge fra kontoen, fordi du ved, at de skal gå til at finansiere jeres nye hus, og det kan være med til at få dig til at lade opsparingen være.
Lad være med at investere pengene
Hvis du på forhånd ved, at du er ved at spare op til udbetalingen på et hus, så er det en god idé, at du lader være med at investere dine penge. Når du investerer, så bør du gøre det langsigtet, og derfor er det ikke nogen god idé at investere dem, hvis du allerede nu ved, at du kommer til at skulle bruge pengene til udbetalingen.
Hvis der er ekstra plads i budgettet til både at spare penge op og investere samtidig, så kan du med fordel overveje at investere i både virksomhedsobligationer, realkreditobligationer, statsobligationer samt aktier og lignende. Det vil give dig en endnu bedre økonomi, end du måske havde i forvejen.