Man skal da have lov til at nyde det sidste af livet.
Man skal da have lov til at nyde det sidste af livet.
“Man skal da have lov til at nyde det sidste af livet!” sådan sagde lederen af det plejehjem min morfar flyttede ind på sidste år. Baggrunden for hendes udtalelse var en samtale vi som familie havde med hende, omkring min morfars alkoholforbrug. Et alkohol forbrug der er steget voldsomt efter han er kommet på plejehjem.
Min morfar har altid været en rigtig livsnyder, og sat pris på en god øl til maden eller en snaps i ny og næ, han har også altid valgt vin på øverste hylde, når der var bøffer på bordet. Men hans alkoholforbrug har altid været afbalanceret og bestemt ikke problematisk over hovedet. Desværre har dette ændret sig efter han er kommet på plejehjem. På godt og vel halvandet års tid har to til max tre genstande om dagen, udviklet til det meste af en flaske snaps om dagen. Foruden hvad han får indtaget af øl, vin, whisky med mere. Efter han er kommet på plejehjem har han udviklet en forkærlighed for såkaldte “flyversjusser” det vil sige snaps blandet med annanas eller citron sodavand. Det betyder at han altid er mere eller mindre påvirket når vi besøger ham.
Men det er ikke alkoholpåvirkningen under vores besøg der bekymre os, det er bekymringen for at vores morfar simpelthen er ved at blive alkoholiker i en alder af 86 og langsomt er ved at drikke sig ihjel.
Et alt for stort alkoholforbrug er ikke uden konsekvens.
De store mængder alkohol betyder at han er faldet meget på det sidste, og nu sidder det meste af dagen i en kørestol. Han sidder i en kørestol uden rigtig at have brug for det, altså ud over at han er så meget påvirket af alkohol hele tiden at han ikke kan gå normalt uden at falde hele tiden.
Er det rigtig livskvalitet at lade ældre ellers velfungerende mennesker drikke sig fulde hver dag? Under vores samtale med plejehjemmets leder, påpegede hun at det var vores morfars frie valg, at drikke det han ville og kunne. Jeg er kender helt klart at min morfar selv har et ansvar for hvor meget han drikker, men jeg synes bestemt ikke at han har det fulde ansvar, jeg synes bestemt også at plejehjemmet har et ansvar for at personalet ikke bare bliver ved med at fylde med en ny flaske snaps på daglig basis.
Når min morfar ikke er beruset ville han selv sagtens kunne gå til det lokal supermarked og købe en flaske nu og da, jeg er sikker på at hvis han selv havde ansvaret for at købe sin alkohol, ville det lægge en kæmpe begrænsning på hans forbrug, men som det er nu hvor alkoholen bliver bragt til ham hver dag, skal han bare række armen ud efter næste flyversjus. Jeg synes vi i samfundet mangler en debat om alkoholpolitik på de danske plejehjem.