Fritidspuljen

Hjælp flygtninge med at søge Fritidspuljen! Den giver dem mulighed for at deltage i fritids- og foreningslivet.

Uden fritid, ingen fremtid!

Fritidspuljen giver flygtninge mulighed for at deltage aktivt i det danske fritids- og foreningslivet. Der gives støtte til ét kontingent til en fritidsaktivitet med op til 1.200 kr. årligt samt 500 kr. til køb af udstyr.

Fritidspuljen er for:

Flygtningebørn fra familier på integrationsydelse

Unge flygtninge mellem 18 og 30 år, som er på integrationsydelse

Uledsagede flygtningebørn.

Læs mere og ansøg på Fritidspuljens hjemmeside

Baggrund

Den 1. september 2015 indførte regeringen en integrationsydelse for flygtninge, der skar markant ned i flygtningefamiliernes rådighedsbeløb. Det betyder, at mange børn fra flygtningefamilier ikke længere har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med deres danske kammerater. Det kan bidrage til en uhensigtsmæssig udvikling med social isolation af en stor gruppe børn og unge. At gå til spejder, fodbold eller guitar er en af de bedste måder at integrere flygtningebørn og unge på. Gennem fritidsaktiviteter lærer de dansk, møder nye venner og får et socialt liv blandt andre børn. De får del i et fællesskab og en bedre fremtid. 

Derfor iværksatte Dansk Flygtningehjælp sammen med Politiken og OAK Foundation en indsamling i september 2015. Indsamlingen blev en stor succes, som gjorde os i stand til at oprette Fritidspuljen, der betaler kontingent og udstyr for flygtningebørn. Med nye donationer har vi sidenhen udvidet Fritidspuljens målgruppe til også at dække uledsagede flygtningebørn og unge flygtninge mellem 18 og 30 år. I takt hermed er gruppen, der modtager integrationsydelse, også blevet udvidet til alle, der ikke har haft ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Fritidspuljen er derfor et vigtigt bidrag til et aktivt og sundt fritidsliv, som styrker flygtningebørn og unges livskvalitet og integration i det danske samfund

Kontakt

Fritidspuljen
+45 26 11 06 22
fritidspuljen@drc.dk